Min sidst dag i Berlin kryber langsomt nærmere...

... og jeg forsøger at nå alle de ting, jeg havde planer om at gøre, før jeg kom hertil. Derfor tog jeg i blæst, regn og kulde ud til Wannsee, en sø i den vestlige udkant af Berlin. Her begik forfatteren Heinrich von Kleist selvmord i 1811, og jeg besøgte hans meget idylliske gravplads. Efterfølgende traskede jeg lidt omkring i området og fandt grev von Stauffenbergs (manden der anbragte bomben i Ulveskansen den 20. juli 1944) sidste hjem. Fotografiet ovenfor viser hans mindeplade.

Ellers er jeg blevet færdig med alle de tekster, vi har skulle læse. Jeg har skrevet alle mine opgaver - nogle er gået bedre end andre (min maxistiske forelæser var absolut ikke glad for min fortolkning af et teaterstykke) og mangler nu kun den mundtlige eksamen. Tyve minutter og fire spørgsmål - jeg kan regne ud at det ikke bliver noget med en dybdegående forståelse af et emne, men en overfladisk tour de force. 

Ind i mellem al læsningen har jeg haft lidt tid til at tage ud byen. Jeg har opholdt mig en del i Prenzlauer Bergkvarteret og fundet en rigtig fin café dér, hvor de serverer god kaffe og kager en masse. Caféen fungerer fint som læsested med bløde jazztoner og gamle franske viser. Desværre har jeg ingen billeder derfra - de er på min mobil, og jeg kan endnu ikke overføre dem til min computer. Til gengæld har jeg billeder fra mit besøg på Dorotheenstädtischer Friedhof hvor bl.a. Bertolt Brecht er begravet. Billedet nedenfor er en tysk lingvistikkers gravsten. Jeg ved ikke meget om ham, men jeg faldt for typografien på gravstenen og lyset.   

Jeg kommer tilbage til Danmark lørdag aften, og jeg glæder mig. Det har været sjovt og lærerigt, men også ekstremt hårdt og energidrænende at være her, og jeg ser frem til at stirre ud i luften en hel dag og ikke tænke en eneste fornuftig tanke. Inden jeg rejser skal jeg dog lige nå et smut forbi Neues Galleri og Hamburger Bahnhof; sidstnævnte museum har nogle Anselm Kiefer-kunstværker. Jeg så Louisianas store Kieferudstilling og har lige siden haft lyst til at se hans værker igen. Nu når jeg det så på falderebet - torsdag aften tager jeg derhen med to personer herfra - Lura og Daniel - og efter vores kulturelle eskapader vil den stå på sushi og afslapning.  

Jeg er klar over at fotografierne kan klassificeres under temaet "Død og ødelæggelse", men så er det heldigvis sådan, at enhver tematisk analyse (i det mindste indenfor litteraturvidenskaben) bringer sin modpart med sig, så sollyset og bladende må være et vidnesbyrd om det stadige liv.

De kærligste tanker til vi ses igen.

En forsinket hilsen:

Cecilie var så flink at gøre mig opmærksom på, at jeg er virkelig dårlig til at skrive små beskeder. Der er kun dårlige undskyldninger, og den dårlige undskyldning er, at jeg har haft voldsomt travlt. Vi har meget at læse, omtrent lige så meget som hjemme, men derudover kommer essayene. Vi får spørgsmålene udleveret onsdag omkring frokost og har så indtil lørdag formiddag kl. 12. Ved siden af skriveriet har vi så undervisning og ekskursioner og alle teksterne til ugen efter, hvilket betyder at stort set alle hernede bruger det meste af fredag nat på at skrive - jeg har selv fået 4,5 time i nat og er bange for der hist og her mangler ord i min opgave, fordi jeg ikke havde tid til en sidste gennemlæsning.

Vi venter stadig på det gode vejr, det har øsregnet uafbrudt i næsten to døgn, så jeg har ikke rigtig fået taget nogle nye fotografier, fordi vejret ikke indbyder til det - og billeder af mit rodede skrivebord behøves jeg ikke sende; det kan I selv forestille jer. Derfor får I her et billede af Kant og Lessing - to af Preussens intellektuelle - og dermed et symbol på dem som stjæler det meste af min tid. Statuerne er del af en stor rytterstatue: Frederik den Store troner på sin hest og 94 preussiske mænd står rundt om ham (Det er ikke ham på den hest, der kan ses i baggrunden; det er bare en eller anden general. Frederik troner over sine undersåtter og er derfor udenfor billedet. Han er også den eneste af skulpturerne der er større end live-size). Hans efterfølgere ønskede at fremstille Preussen som et liberalt rige, men da statuen er fra 1851 og revolutionen i Tyskland i 1848 ikke rigtig førte til noget liberalt styre, kan man jo sige sig selv, at Preussen forsøgte at præsentere sig som noget de - i hvert fald ikke længere - var.  

Ellers har jeg siden sidst været til fødselsdag hos en albansk pige, der også deltager i sommerskoleprogrammet. Hendes ven i Neukölln lagde hus til, det var rigtig hyggeligt. Så selv om det går langsomt får jeg set mere og mere af byen, og takket være min cykel begynder et mentalt kort over byen at spire frem. Desuden har jeg fundet to gode boghandlere i Prenzlauer Berg, hvilket ikke gjorde noget godt for min pengepung. Men nu er lønnen kommet, så alt er godt igen :-)

Som nævnt før så skriver jeg nyhedsbreve til universitetets hjemmeside. Mit, hidtil eneste, indlæg kan læses her: http://www.ecla.de/news/news-archives-201011/#c1934

Håber I alle har det godt. De kærligste tanker fra et lidt træt væsen

Hitler og Marx i skønsom blanding

I fredags var alle fra universitetet på tur rundt i Berlins frederiksstad. Vores vej gik forbi Humboldtuniversitetet, hvis forhal er beklædt med marmor fra Hitlers rigskancelli. Væggen bag den store trappe bærer et Karl Marx-citat, som ikke er blevet taget ned efter murens fald. Det er godt. For det første fordi det er et godt citat, for det andet fordi det fortæller den historie, som tyskerne andre steder i byrummet forsøger at udslette. Gadenavne fra DDR-tiden er blevet ændret, og på Deutsche Historische Museum er de ikke meget for at fortælle historien om Marx.

Filosofferne har blot fortolket verden på forskellig vis, men det handler om at ændre den. 

I går, lørdag, gik jeg rundt i byen alene, da jeg ville besøge en udstilling med forfatteren Heinrich von Kleist, og det er min erfaring, at det er håbløst at besøge læsetunge udstillinger sammen med andre, for det svækker koncentrationen. Vi skal besøge udstillingen med universitetet i starten af august. Jeg skriver nogle nyhedsbreve til skolens hjemmeside, og skal skrive et om udstillingen. Når det og andre nyhedsbreve er færdig, vil jeg lægge dem op her.
Jeg er begyndt at indse, hvad der er specielt ved Berlin - der er guld alle steder. Jeg har desværre ikke noget billede fra udstillingsbygningen, men altanerne og vindeltrappen indenfor var overlæsset med guldornamenter. I stedet har jeg et fotografi af Berlins maskot - bjørnen, der krammer et våbenskjold med den tyske ørn. Skulpturen morer mig. Den hyggelige lille bamsebjørn ser glad ud. Der er ikke meget disciplin, rank ryg og millitarisme over den - hvad den preussisk, og senere tyske, stat ellers ofte associeres med. I stedet er der hygge, varme, lilleput og krammeri - jeg kom til at tænke på et sovedyr. Døm selv:

Så er alt i gang

Min roommate Jamie har fået bugt med sit jet-lag, jeg har fået læst alt jeg skulle, og undervisningen er startet. Den største udfordring er, at enkelte forelæsere taler speed-talk engelsk - dagens underviser var af den slags, men jeg satser stærkt på at blive vant til det, så jeg i slutningen af august både kan følge forlæserens argumenter, skrive noter og tænke samtidig.
I går var jeg på det jødiske museum med en gruppe fra skolen. Jeg havde, efter at have læst en masse om det i forbindelse med min undervisning hjemme, virkelig set frem til at føle Liebeskinds bygning på egen krop. Uheldigvis havde vi fået en meget entusiatisk og dum guide, der, muligvis ubevidst, gjorde sit bedste for at fortolke bygningen entydigt. Derudover var bygningen, selvfølgelig, fyldt med mennesker, og udstillingen i korridorerne var konstrueret på en sådan måde, at også den påvirkede til en ensrettet fortælling om jøderne. Alt dette førte til, at jeg faktisk ikke følte mig svimmel i samme grad, som jeg havde forvente (bygningen har skæve vægge og hældende gulve) og derfor blev en smule skuffet. Fotografiet nedenfor er fra et mange tomrum, som Liebeskind har placeret i bygningen i forsøget på at sige noget om tysk-jødisk historie og kultur. Som det eneste - så vidt jeg er orienteret - af tomrummene er det blevet fyldt med et kunstværk, et kunstværk der understøtter ideen bag bygningen. Værkets titel er "Shalekhet": "Gefallenes Laub"/"Fallened Leaves". Idéen er, at man skal gå henover de mange ansigter, hvilket fremmaner en skinger larm - skrig -, og derved blive påvirket til - af en ydre kraft; den påtrængende lyd - at tænke over, hvad disse faldne blade kan symbolisere. Værket befinder sig i museets midlertidlige afdelingen, men jeg tvivler på det nogensinde forsvinder; dertil er det for godt et vidnesbyrdværk og for stærk en turistmagnet.....

Ørne og guldbelagt tesalon

Her er to billeder fra gårdagens og dagens ekskursion. I går var næsten hele gruppen  - 30 ud af 37 - på besøg i Rigsdagen. En kæmpestor og overvældende bygning. I salen hænger en kæmpe ørn - den vejer faktisk så meget at den i følge tysk lovgivning ikke må hænge frit, men det gør den altså:

Der er ørne temmelig mange steder. Ved indgangen til Sans Soucis nordiske have er en meget stor ørneskulptur. Sans Souci blev bygget af Friedrich II af Preussen. Stilen er rokokko, der er guldornamenter overalt og tesalonen har guldsøjler, guldstatuer og en guldkejser - kinesisk - på toppen.

Undervisningen begynder i morgen. Jeg har åbenbart valgt det fag - Fra Bismarck til Hitler - der har den største læsebyrde. Det skal nok gå, det er spændende. Jeg mangler 75 sider endnu til tirsdag morgen og har en masse til et andet fag onsdag. I Danmark ville man måske bare droppe at læse det, men her tjekker de os, så jeg har lidt travlt. Det gode vejr ser dog ud til at forsvinde i morgen, og vi har heller ingen ekskursioner, så forhåbentlig vil jeg få læst en masse. 

Fra Schweiz til Berlin

I går ankom jeg ledsaget af et babygrædekor i flyver og bus til Berlin. Det var stegende hedt og derfor varmt at skulle trække min kuffert af sted gennem byen. Heldigvis var skolen ikke svær at finde og der gik, med et enkelt busskift, bus fra lufthavnen og til døren, minus 400 meter. Så det er til at holde ud. Jeg deler værelse med en pige fra Chicago, og vi har åbenbart været heldige, siden vi har fået et af de eneste værelser med privat toilet og bad. Jeg har endnu ikke talt så meget med hende, for hun er temmelig jetlaged og har derfor sovet og været vågen på mærkelige tidspunkter.
I dag skal jeg til diverse introduktioner, hente mine bøger og til middag med alle underviserne. Den egentlige undervisning starter ikke før mandag, men vi har forskellige guidede ture i Berlin og Postdam.
Jeg har endnu ikke taget nogen billeder her i Berlin, så her kommer et af min far, der ligger og slapper af i de schweiziske alper.