Hitler og Marx i skønsom blanding

I fredags var alle fra universitetet på tur rundt i Berlins frederiksstad. Vores vej gik forbi Humboldtuniversitetet, hvis forhal er beklædt med marmor fra Hitlers rigskancelli. Væggen bag den store trappe bærer et Karl Marx-citat, som ikke er blevet taget ned efter murens fald. Det er godt. For det første fordi det er et godt citat, for det andet fordi det fortæller den historie, som tyskerne andre steder i byrummet forsøger at udslette. Gadenavne fra DDR-tiden er blevet ændret, og på Deutsche Historische Museum er de ikke meget for at fortælle historien om Marx.

Filosofferne har blot fortolket verden på forskellig vis, men det handler om at ændre den. 

I går, lørdag, gik jeg rundt i byen alene, da jeg ville besøge en udstilling med forfatteren Heinrich von Kleist, og det er min erfaring, at det er håbløst at besøge læsetunge udstillinger sammen med andre, for det svækker koncentrationen. Vi skal besøge udstillingen med universitetet i starten af august. Jeg skriver nogle nyhedsbreve til skolens hjemmeside, og skal skrive et om udstillingen. Når det og andre nyhedsbreve er færdig, vil jeg lægge dem op her.
Jeg er begyndt at indse, hvad der er specielt ved Berlin - der er guld alle steder. Jeg har desværre ikke noget billede fra udstillingsbygningen, men altanerne og vindeltrappen indenfor var overlæsset med guldornamenter. I stedet har jeg et fotografi af Berlins maskot - bjørnen, der krammer et våbenskjold med den tyske ørn. Skulpturen morer mig. Den hyggelige lille bamsebjørn ser glad ud. Der er ikke meget disciplin, rank ryg og millitarisme over den - hvad den preussisk, og senere tyske, stat ellers ofte associeres med. I stedet er der hygge, varme, lilleput og krammeri - jeg kom til at tænke på et sovedyr. Døm selv: