tirsdag den 4. juni 2013

Sådan ser der ud i München – i tørvejr og i regnvejr


Denne gang kommer der en lidt atypisk blogopdatering, som er struktureret rundt om nogle af alle de billeder, jeg har taget den sidste tid. Kvaliteten lader måske noget at ønske, for de fleste er taget med min mobiltelefon. Cecilie har været på besøg, men sats ikke på at kunne udspørger hende om Münchens seværdigheder. For at bruge et rammende dansk udtryk, så pisøsregnede det i al den tid hun var her, og det regnvejr, som har druknet Prag, druknede også os. For at berolige alle med nervøse tilbøjeligheder, så er München ikke oversvømmet, monsterregnen er stoppet, og jeg bor på et af byens højeste punkter. Men vandet står virkelig højt i Isar og brøler af sted med hidtil uhørt styrke. Et par dage til, og floden var gået over sine breder.
Selvom jeg ikke fik vist Cecilie, hvor fin München egentlig er, så nød jeg at have besøg, og vi fik spist god mad, danset, snakket, shoppet og drukket vin.

Første serie handler om fodbold, og alle billederne på nær et er taget i timerne efter, at Bayern München vandt Champions League-finalen. Byen gik bogstavelig talt amok. Romerlys i gaderne, trafikpropper, overfyldte tog og tusinder af mennesker, der vandrede rundt og skreg ”Super Bayern, Super Bayern, hey, hey, hey!” Efter kampen gik jeg på bar med nogle venner og dansede, noget som tyskerne faktisk ikke er særlig glade for – de så mildest talt på os, som var vi fra en anden planet.

Folkevandring på Ludwigstraße. Der er tradition for at fansene samles længere mod nord ad denne gade, på den anden side af triumfbuen, som kan anes på billedet nedenfor.

På Marienplatz havde en gruppe fans overtaget Mariasøjlen.

For nogen blev natten nok lidt for lang og lidt for våd. 

































































































Weekenden efter - da Cecilie var på besøg - vandt Bayern München den tyske pokalfinale, og som det første hold nogensinde har de vundet Champions League, Bundesligaen og pokalfinalen i samme sæson. Søndag skulle holdet fejres med paradekørsel og jubelscener på Marienplatz, men vejret gjorde et betydeligt indhug i fremmødet. Da vi var i nærheden - vi havde besøgt en fantastisk udstilling om 1970'ernes mode og musik - lagde vi vejen forbi konditoriet på Marienplatz og oplevede lidt fodboldfeber.

På caféen satte de tv op, så man kunne følge med i alt det, der foregik
 lige uden for vinduerne. Schweinsteiger og Robben - ham med hatten.









































Dernæst nogle billeder fra universitetets hovedbygning, der er meget, meget flot.

Trappen og orglet i hovedbygningen. 

Udsigten fra vinduerne under orglet. Det hvide detaljer er ikke skrald,
men derimod Weiße Roses flyveblade indhugget i sten. Modstands-
gruppen har også et museum inden i selve hovedbygningen,
hvor der også er en buste af Sophie Scholl.


Udsnit af hovedbygningen. 



Jeg er vild med det her ur. Det er mindst ligeså højt som mig og består
af utrolig mange, meget små forgyldte fliser. 












































































Derudover billeder fra byen, inkl. billeder af Isar med enorme mængder vand. Jeg var absolut ikke den eneste, der stoppede på broen for at dokumentere vandmængderne.


Detaljer fra Fredsengelsøjlen som er rejst til minde om de 25 år med fred efter tyskernes krig mod Frankrig i 1870/71. Hvis nogen skulle begynde at overveje, om jeg er vild med mosaikker, så er svaret: ja, og faktisk måtte jeg begå en mindre forbrydelse for at tage billederne. Man må nemlig ikke betræde søjlens fundament.


Altandetalje i regnvejr

Et tørvejrsøjeblik

Fra et vindue i kvarteret.
Når det endelig har været tørvejr, hvilket det oftes har været om natten,
 har jeg ikke kunne få mig selv til at tage sporvogn eller tog hjem.
Selvom det siger de færresteaf jer særlig meget, så er dette billede taget
på Zwischenbrücke ved Deutsche Museum. Museets tårn kan
anes på billedet nedenfor, som er taget på Maximilianbrücke.
Bevæger man sig over denne bro, har man udsigt til Maximilianeum,
den store bygning som huser bayerische landtag.  



Detalje fra en gård i bymidten. 
Sådan ser Isar ud efter flere uger med regnvejr og en weekend med non-stop-regn. 





























Dette billede har jeg vist før. Med lidt god vilje kan man måske ane strømforskellen. I dag står vandet mindst op til buernes begyndelse, og det søde lille vandfald findes ikke mere. 


Cecilie og jeg spiste bl.a. dessert...

... og sidste aften drak vi øl i stedet for vin. Vejret var så dårligt, at nogle
af gadens restauranter holdt lukket. Vi endte derfor hos min nabo - den
indiske restaurant. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar