Mens jeg sidder dette, sidder jeg i toget på vej mod St.
Magarethen, Chur og St. Moritz. Vi har lige forladt hovedbanegården i München,
og jeg er klar til mit farvel og på gensyn til München. Den sidste halvanden
uge har været hektisk. Jeg fik besøg af Lif midt i eksamenslæsningen, sammen
fik vi set nogle af de ting, der stod på min to-do-liste, bl.a. Nymphenburger
Schlosspark og Kehlsteinhaus. Jeg har ingen billeder fra den store, dejlige
slotspark med snoede skovstier, højt græs og vilde rådyr, men til gengæld har
vedhæftet nogle billeder fra Kehlsteinhaus. Vejen der op var ikke for folk med højdeskræk, udsigten er fabelagtig, maden
mindre god og selve huset var lavet om til en restaurant, rippet for interiør
fra Hitlers tid, på nær den kamin, som han vist nok fik foræret af Mussolini.
 |
| Naturdetalje Kehlsteinhaus |
 |
| Udsigt fra Kehlsteinhaus mod Königsee |
 |
| Kaminen som efter sigende er en gave fra Mussolini |
 |
| Tunnelen som fører ind til elvatoren. Den er bred nok til, at en bil kan køre der ind. |
Eksamenerne er efter omstændighederne gået okay; jeg satser
meget stærkt på at være bestået, og nu er jeg, i hvert fald for en stund, færdig
med at studere fallossymboler, Freuds biografiske læsning af Dostojevskij,
neuroser, psykoser og drømmetydning. I løbet af de sidste par måneder har jeg
holdt tre oplæg og skrevet to eksamener på tysk, og selv om jeg lang fra taler
flydende og mestrer grammatikken, så går det meget, meget bedre end i marts
måned. Jeg mangler stadig to opgaver, som jeg skal skrive på sommerophold i Birkerød,
før jeg til september flytter tilbage til København. På den måde går der i
hvert fald en måned, før mine sprogfærdigheder begynder at degenerere.
 |
| Tilføj billedtekst |
 |
Lidt detaljer fra universitetet. Buste af Sophie Scholl og en væg-
udsmykning til minde om hele gruppen. På universitetet får de stu-
derende overrakt hvide roser til diminsionsfesten. |
Afsked betyder også statustid. Jeg har fået set og gjort
meget af det, som jeg ville se, mens andet så som operaer og koncerter er
blevet fravalgt pga. billetprisen og udsolgte sæder. Jeg har været mere i
biografen og på museum det sidste halve år, end jeg var hele det sidste år i
København, og så sent som i går besøgte jeg udstilling med det nordiske lys,
landskab og interiør som hovedfokus. Jeg morede mig med at gætte malernes
nationalitet på baggrund af sceneriet, noget der faktisk var temmelig let.
Sølandskaberne var oftest fra Finland, de øde naturscenerier fra Island og de røde
huse og midsommerstangen fra Sverige. Udstillingen ser desværre ikke ud til at
være på vej til København, hvilket er ærgerligt, for den er absolut
anbefalelsesværdig – så køb en billet til München. Malernes evne til at fange
fantastiske lysvirkninger var, som kuratorerne også fremhævede, helt
formidabel. Det er jo ikke fordi, jeg ikke før har hørt tale om det nordiske
lys, men med så mange billeder fra hele norden bliver det virkelig i
øjenfaldende.
En ting jeg endnu mangler er en svømmetur i Isar, noget som
ellers har været indbydende i løbet af de sidste par dage med 30 graders varme.
Men det kan nås endnu, når jeg i slutningen af august rejser tilbage for at
hente resten af mine ting og aflevere nøglerne lejligheden. Jeg glæder mig til
at komme hjem til Danmark og se jer alle sammen igen, men først går turen til
Schweiz, Italien og mors runde fødselsdag. Jeg skal med Europas langsomste
hurtigtog gennem Schweiz, og det bliver en meget, meget smuk tur, tror jeg, men
også lang. Klokken 06:43 forlod toget München, lige nu kører vi gennem korngule
marker og knejsende majs, og først lidt over to når jeg min endedestination. På
det tidspunkt vil jeg have tilbagelagt mindst 1000 højdemeter, og det flade
landskab vil være blevet til vilde bjerge.
 |
| Fra Chur til St. Moritz er der to timers fantastisk flot togtur på en Unescofredet strækning. |
 |
| Værelsesudsigt |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar